BV4red

Bridgevejen 4 / Nordisk Standard 1-4 Plus

DKK 350,00

Kategori: Tag:

Produktbeskrivelse

Bridgevejen 4 / Nordisk Standard 1-4 Plus    www.dabrisoft.com

Du vælger selv om meldesystemet skal være Bridgevejen eller Nordisk Standard.
Målgruppen er den talentfulde/erfarne klubspiller
Her sættes bla. fokus på: Svage 2-åbninger, Truscott, specielle doblinger og redoblinger, Splinter, Cuebids og andre slemværktøjer.

På cd’en finder du en systemoversigt for begge meldesystemer inkl. konventioner.
De indeholdte spil er af sværhedsgraden “middel-svær”.
Programmet er udarbejdet i samarbejde med Villy Dam, der er ophavsmand til alle spil incl. meldeforløb, beskrivelse af spillenes pointe m.m. Tilpasninger til Nordisk Standard er foretaget af DaBriSoft.
Du er i alle spil placeret i Syds stol, hvor du starter med at melde Syds hånd. Du får først lov til at melde videre, når du har afgivet den rigtige melding. Hvis du melder forkert, får du en kort forklaring på, hvorfor meldingen er forkert, og du lander derfor altid i den rigtige slutkontrakt.
Efter meldeforløbet gives en kort forklaring på det samlede meldeforløb. Når meldeforløbet er afsluttet, skal du spille kortene enten som spilfører eller som modspiller. Hvis din makker i Nord
efter meldeforløbet ender som spilfører, drejes kortene en halv omgang, således at du også i disse spil bliver spilfører.
Efter spillet vises en kort beskrivelse af spillets pointe samt et regnskab for spillet, hvor dit resultat sammenlignes med resultaterne fra de andre borde i turneringen.

Programmet kombinerer således turnering og undervisning.